-
1 brug
I sg - brugenупотребле́ние с, по́льзование сgå af brug — вы́йти из употребле́ния
háve brug for nóget — нужда́ться в чём-л.
vǽre i brug — находи́ться в употребле́нии
II sg - bruget, pl - brugkómme i brug — войти́ в употребле́ние
1) хозя́йство с2) предприя́тие с* * *use, wear* * *I. (en, efter til også et) use ( fx the use of coal for domestic fires; learn the use of tools; lose the use of one's eyes);( det at bringe noget i anvendelse) application ( fx of the brake, of remedies);( forbrug) consumption;( sprogbrug) usage;(se også skik, I. tale);[ forb med præp:][ gå af brug] go out (of use);[ som er ved at gå af brug] going out of use,F obsolescent;[ gøre brug af]( bruge) use,F employ ( fx force),( udnytte) make use of;[ den rette brug af] the proper use of;[ efter brugen] after use;[ have brug for] want, need;[ jeg har ingen brug for det] I don't want it, I have no use for it;[ der blev brug for kasserne] the boxes proved useful;[ der er brug for mere] more is needed;[ komme i brug] come into use;[ tage i brug] take into use;[ være i brug] be in use;[ til det brug] for that purpose;[ til eget brug] for personal use.II. (et -)( landbrug) farm;( fabrik, i sms) works, mill. -
2 engangs-
однора́зовый* * *disposable, one-off* * *( til at kaste væk efter brugen) disposable, throwaway ( fx bottle, napkin, plate);( som der ikke gives pant for) non-returnable ( fx bottle);( som kun forekommer, bringes etc én gang) one-off ( fx job, programme);( om betaling) one-and-for-all. -
3 tabula rasa
ubøjeligt substantiv1. tabula rasa, ubeskrevet/ren tavleTabula rasa refererar till de gamla romarna som skrev på vaxtavlor med järngriffel och sedan skrapade (suddade) ut det skrivna
Tabula rasa refererer til de gamle romere, der skrev på vokstavler med jerngriffel og efter brugen skrabede skriften ud (ubeskrevet blad)2. den menneskelige bevidsthed som er uden indhold (tabula rasa) før den har modtaget noget indtryk, men som er parat til at modtage den opfattelse at personligheden formes af erfaringerne (filosofi) -
4 ogooglebar
adjektivAnvändningen av ordet ogooglebar har varit något oviss (oriktig) efter att Google krävt en ändring av ordets definition. Många har föreslagit en ändring til 'ogooglingsbar', men saken har ännu inte fått sin avslutning
Brugen af ordet ogooglebar har været noget uvis (forkert), efter at G. har krævet en ændring af definitionen af ordet. Mange har foreslået en ændring til 'ogooglingsbar', men sagen har endnu ike fået en afslutning -
5 eksempel
sg - eksémplet, eksémpelet, pl - eksémplerприме́р мfor eksémpel — наприме́р
* * *case, example, illustration, instance, manifestation, specimen* * *(et, eksempler) example (på of, fx this is a good example of his early work; give examples of how the word is used); instance (på of, fxan instance of bad workmanship; cite instances in illustration);( oplysende) illustration;[ for eksempel] for instance, for example, fk e.g.;[ ord som for eksempel fader og moder] words such as father and mother;[ følge hans eksempel, tage eksempel efter ham] follow his example; take a leaf out of his book;[ et godt eksempel] a good example,( på det man taler om) a case in point;[ være et godt eksempel] set a good example ( for to);[ et eksempel på det modsatte] an instance to the contrary;[ der findes eksempler på at dette er sket] there are examples of this having occurred; this is known to have occurred;[ som eksempel] by way of example;[ som eksempel på] as an instance of;[ som eksempler på brugen af ordet] to illustrate the use of the word;[ vi må ( straffe ham for at) statuere et eksempel] we must make an example of him (el. make him an example);[ belyse ved eksempler] exemplify, illustrate.
См. также в других словарях:
§ 12. Store og små bogstaver i proprier — (1) HOVEDREGEL Proprier skrives med stort begyndelsesbogstav. Denne regel gælder uanset om de pågældende proprier mere eller mindre tydeligt består af ord der også kan bruges som appellativer. I nogle tilfælde er det særlig vanskeligt at afgøre… … Dansk ordbog
§ 42. Forkortelsespunktum — Denne paragraf indeholder hovedreglerne for hvordan man bruger forkortelsespunktum, men giver i øvrigt ikke udtømmende regler for brugen af dette tegn. Hvad angår brugen af punktum i bestemte forkortelser, kan det tilrådes at søge oplysninger… … Dansk ordbog
§ 61. Om stavning af proprier — (1) UDENFOR RETSKRIVNINGSORDBOGENS OMRÅDE Stavning af proprier ligger kun i begrænset omfang indenfor Retskrivningsordbogens (og Dansk Sprognævns) område (se dog § 3. Å og dobbelt a om brugen af å og aa i stednavne og personnavne og § 11 14 om… … Dansk ordbog
§ 52. Kolon — (1) FORAN ORDRET GENGIVELSE Kolon bruges efter et anførende udtryk (inkvit) der står foran ordret gengivelse af tale, tanke, skrift osv.: Hun sagde: »Jeg kommer og hjælper til.« Jeg tænkte straks: »Nu bliver det min tur!« På skiltet skrev jeg:… … Dansk ordbog
§ 18. Skrivemåden afhængig af udtalen — Om en ordforbindelse skal skrives i ét eller to (eller flere) ord, afhænger som hovedregel af hvordan forbindelsen udtales (om undtagelser, se § 19. Skrivemåden uafhængig af udtalen). (1) I ÉT ORD Hvis en ordforbindelse udtales med hovedtryk… … Dansk ordbog
§ 58. Anførselstegn — Anførselstegn kaldes også citationstegn eller gåseøjne. Der er følgende hovedformer: »...« og ... ; mindre benyttede er de enkelte (ufordoblede) anførselstegn: ›...‹ eller ... (se punkt 4). Anførselstegnenes form er primært et typografisk… … Dansk ordbog
Moctezuma II — eller Montezuma II (1466 1520; aztekisk kejser fra omkring 1502 til 1520), omtales nogle gange kun som Moctezuma. Brugen af romertallet i navnet, stammer fra moderne tid, for at kunne skelne ham fra den anden Moctezuma, Moctezuma I. En anden måde … Danske encyklopædi
Historie — Fra urgammel tid har krigere brugt at udsmykke deres skjolde og hjelme med farver og figurer. Man kender det helt tilbage fra den græske oldtid og romerrigets regimentsmærker på både fane og skjold i det 4. århundrede. Figurer og symboler som de… … Danske encyklopædi
Krydderurt — En krydderurt er en plante, der hel eller kun let findelt tilsættes maden for at fremhæve en smag eller få maden til at smage af noget ekstra. Urterne kan bruges både som tørrede og helt friske. De har været brugt som smagsgivere gennem hele… … Danske encyklopædi
